Søren Erik Andersen
» Kvalificeret hjælp » Værd at vide » Garanti » Urner » Kister » Hvem er vi » Historie

Kolding Bedemandsforretning
Dyrehavegårdsvej 1
6000 Kolding
Tlf. 75 52 65 77
Fax 75 52 34 98

Egtved Begravelsesforretning
Søndergade 25
6040 Egtved
Tlf. 75 55 10 45

Sdr. Bjert Begravelsesforretning
Bjert Vestervang 3
6091 Bjert
Tlf. 75 57 23 38

Tagkær Begravelsesforretning
Kongensgade 9D
6070 Christiansfeld
Tlf. 74 56 27 37

- svarer også aften og weekend.

se@se-andersen.dk

Medlem af Danske Bedemænd

Historie

Søren E. Andersen begravelsesforretning - Kolding Bedemandsforretning - er startet af Søren Erik Andersen.

Søren Erik Andersen er 3. generation af  Andersen-familien der grundlagde sine aktiviteter tilbage i 1897.

Historien tager sit udspring i Sdr. Bjert den 4. juni 1897, hvor sadelmagermester Søren Jesper Andersen sammen med konen åbnede værksted og forretning. Med et stort opbud af hårdt arbejdende bønder fra de mange omkringliggende gårde var der nok at se til i værkstedet.

I 1942 overtog et at parrets 14 børn, Georg Andersen, firmaet efter faderens død. Men i løbet af 1950’erne betød den stigende mekanisering af faget, at der ikke længere var det store behov for det gamle håndværk. Så Georg Andersen startede sit eget busfirma.

I 1964 kom Søren Erik Andersen (søn af Georg Andersen) hjem på værkstedet. Han var udlært møbelpolstrer og atter kom der gang i møbelhåndværket. Hustruen, Anna-Grethe Andersen, hjalp til på værkstedet hvor der også blev syet gardiner.

I 1972 overtog Anna-Grethe og Søren Erik Andersen begravelsesforretningen efter daværende karetmager Mads Schousboe i Sdr. Bjert. Den kørte de sideløbende med værkstedet i Sdr. Bjert og i 1983 åbnedes kontoret på Dyrehavegårdsvej. Først i lejede lokaler på hjørnet af Dyrehavegårdsvej og Ibsvej og senere og i de nuværende egne lokaler på hjørnet af Dyrehavegårdsvej og Fredericiagade.

Sønnen, Jesper Andersen, er trådt til i begravelsesforretningen som bedemand og i 2001 overtog de  en kollegas forretning i Egtved. 

I 2002 kom tillige datteren, Karin Lomholt, til i forretningen, hun er også uddannet bedemand men varetager hovedsageligt det administrative.

1. april 2011 overtog Søren Erik Andersen, Tagkær Begravelsesforretning i Christiansfeld, efter kollegaen Leif Jacobsen.

Der drives nu begravelsesforretning fra Sdr. Bjert, Christiansfeld, Kolding og Egtved.